Eduard Petrovitj Berzin var Dalstrois første leder. Han var overbevist bolsjevik og må i et eller andet omfang have troet på de ideologiske dogmer om, at gennem arbejde for fællesskabet, defineret som sovjetmagten, kunne der komme gode sovjetborgere ud af fangerne. Imidlertid er Rusland præget af dobbelttænkning, og selvom Berzin på den ene side troede på at lejrene kunne skabe bedre mennesker, så har han på den anden side næppe troet, at fangerne vitterligt var kontrarevolutionære, der alle ønskede at omstyrte Sovjetunionen.

Hvad koster en fange?

Tiden med Berzin omtales som den gyldne tid for Kolyma. I en af Varlam Shalamovs noveller bliver et nyt hold fanger hilst velkommen, og de får fortalt, hvilket rationer de får, og hvordan de vil blive betalt. Taleren udbryder: "I kommer hjem igen med tophatte!". Tophatte var kapitalisternes symbol i sovjettisk propaganda, og noget mere ekstravagant var nok vanskeligt at finde i sproget i Sovjetunionen i 1930'erne.

Det er sandt, at Kolyma blev regnet for et af de bedre steder i GULAG, så længe Berzin var leder, og det første år undtaget. Rationerne var bedre end andre steder, betalingen højere, og fandt man en usædvanlig stor klump guld, kunne man ligefrem blive frigivet før tid, men Berzin kunne også være en hård mand.

Det fortælles, men jeg har aldrig set, at det er blevet kontrolleret på den amerikanske side, at Dalstroi handlede direkte med USA, hvor de byttede guld for moderne materiel til minedriften. Under losningen af noget af dette udstyr, var en grab faldet i vandet i Nageevobugten, og fangerne søgte at få den op af det dybe og iskolde vand. En tilsynsførende gik op over bakken til Berzin og sagde: "Mændene dør i forsøget på at redde grabben! Hvad skal vi gøre?". Berzin stillede et spørgsmål: "Hvad koster en grab i guldrubler?" Manden svarede. Berzin spurgte igen: "Hvad koster det i guldrubler, at få en fange herud?". Manden svarede. Berzin spurgte konkluderende: "Hvorfor stiller du mig så det spørgsmål?"

Berzin, Dalstrois første leder, inspicerer byggeriet af havnen i Nageevobugten. Foto venligst stillet til rådighed af Magadans regionale museum.

Eduard Petrovich Berzin så mild og imødekommende ud. En egenskab som de, der kom på tværs af hans planer, ikke kunne bekræfte. Men Berzin var pragmatiker og en del af den gamle garde af intellektuelle i partiet. Foto venligst stillet til rådighed af Magadans regionale museum.

Det gode liv

Berzin havde en Rolls Royce. Det var hans eneste virkeligt store privilegium. Bilen skulle have været Felix Dzerzhinkijs, som igen havde den fra Nadjezda Krupskaja, Lenins enke. Dokumentationen herfor fortaber sig i tågerne, men Rollser var ikke almindelige i Sovjetunionen. Ellers havde Berzin et hus af træ, der lå lige ved siden af det nuværende teater, som dårligt kunne være attraktivt som sommerhus i dagens Velfærdsdanmark, men som var stor luksus i Kolyma.

Berzin nød også de fine kunstarter. Fra en rejse til USA havde han en grammofon og et antal plader med især italienske operaer, og han var nogle gange på rejse til Europa, hvor han var i England og Holland og mindst en gang i Italien.

Med andre ord var Berzins tilværelse ikke ekstravagant og heller ikke det modsatte. Sammenlignet med det normale liv i Sovjetunionen var han tilhørende den absolutte elite.

Faldet

I 1937 startede "Den Store Terror" i Moskva. Her udrensede Stalin alt og alle, som han blot kunne forestille sig kunne blive en potentiel opposition til ham. Partiet, hæren, uddannelsesinstitutioner, teknikkere, specialister, diplomater osv. blev udrenset, altimens jagten på de såkaldte "kulakker" i Ukraine og andre steder fortsatte for fuld kraft. Hele samfundet var ved at falde fra hinanden.

Berzins folk blev gradvist udrenset og nye flok blev sendt ud for at afløse dem. Berzin selv mistede stort set alle sine ansvarsområder. I folkloren om Berzin, fortælles det, at han blev kaldt til Moskva, hvor han skulle modtage Leninordren og få den overrakt af Stalin personligt. Berzin havde netop indviet vejen til Seimtjan, og fra 1932 til 1937 havde han formået at fordoble guldproduktionen hvert eneste år. Dette skulle være anledningen til hans orden, men virkeligheden var, at det nu var blevet hans tur til at blive udrenset, og man ønskede ham til Moskva.

Sådan går folkloren, og selvom virkeligheden ikke helt er sådan, så er den ikke mindre spektakulær. Den rigtige historie var, at Berzin fik bevilget en ferie til Italien sammen med sin familie. Berzin gjorde sine opgaver færdige og tog skibet "Felix Dzerzhinski" til Vladivostok, hvorfra han tog videre med toget til Moskva. Lidt uden for Moskva blev han arresteret, og godt et halvt år senere, den 1. august 1938, blev han henrettet i Lubjanka, NKVDs hovedkontor. Familien overlevede, og hans datter levede indtil for nyligt. Hans søn blev soldat og i 1943, blev han meldt savnet ved fronten ved Stalingrad.

Næste: Terrorregimet

Kort over de væsentligste arbejdslejre i Kolyma, nord for Magadan og det inkluderer end ikke de mange lejre i det nuværende dele af Jakutien, hele Tjukotka og dele af Kamchatka, som dengang også hørte ind under Dalstroi. Grafik: Ivan Aleksandrovich Panikarov.

Lubjanka, som var hovedkontor for NKVD, som senere blev til KGB. I dag bruges det af FSB, som er det moderne Ruslands hemmelige politi. Det var her, at Berzin blev henrettet den 1. august 1938. Foto: Jens Alstrup 2006.