gulag.dk: Terrorregiment i Kolyma 1939-40

Berzins afløser blev Karp Aleksandrovich Pavlov. Pavlov beskrives mange steder, som en slags anonym "bogholder", hvor det er chefen for Sevostlag, Oberst Stepan Nikolajevich Garanin, der angiveligt skulle have en stærk og selvstændig position i det lokale magthierarki. Både før og siden var Sevostlag helt underordnet Dalstroi, og da jeg ikke har set, at man har interesseret sig for Pavlovs handlinger, er det ikke umuligt, at Garanin faktisk handlede efter Pavlovs instrukser. At de fleste historikere skriver, at Garanins terror foregik på hans eget initiativ kan skyldes, at hans handlinger var så ekceptionelle, at Pavlov ikke følte noget behov for at tage "æren" for Garanins handlinger. Det var i så fald en klog beslutning.

Udrensningerne i Magadan fulgte efter udrensningerne i Moskva. Berzins protegé og leder, Genrikh Jagoda, var udrenset og blev henrettet og Berzin fulgte ham. Den ny leder var Nikolaj Jezjov, som udrensede alt og alle i partiet, industrien, hæren osv. Denne rolle indtog Oberst Garanin i Kolyma.

Maleri af fanger, der venter på deres henrettelse. Nogle var aptatiske efter lange ophold i lejrene og havde for længst mistet gnisten. Andre, og de var nok de fleste, var skrækslagne. Andre igen bad til deres gud og håbede på et mirakel. Maleri af Nikolaj Getman, venligst stillet til rådighed af Jamestown Foundation, Washington DC.

Serpantinka, en dødslejr

Oberst Garanin var en rendyrket sadist. En af legenderne om ham fortæller, at efter Den Spanske Borgerkrig sluttede i 1938, var en eskadrille piloter sendt til Kolyma, fordi krigen var tabt til fascisterne. Nederlaget skyldtes "naturligvis" sabotage fra hæren og flyvevåbnet og ikke Stalins egen uduelighed som militær strateg. Af uransagelige årsager var piloterne fortsat samlet, da de var i Kolyma, men da Oberst Garanin opdagede deres eksistens i hans område, tog han resolut ud og skød dem alle med sin egen pistol.

En tidligere fange fortalte på film om sine egne oplevelser med Oberst Garanin: En morgen blev vi kaldt ud til morgensamling tidligere end normalt. Her blev et antal af os udvalgt og sat om bord på en lastbil. Lastbilen kørte os ud til en lille lejr. Her blev vi stillet op på parade, og Oberst Garanin meddelte os: "I er anklaget for at samle guld ind med det formål, at I vil kapre et fly og flyve guldet ned til Trotskij i Mexico for at omstyrte Sovjetmagten." Jeg stillede mig frem og råbte: "Jeg har aldrig givet efter for jeres tortur, og jeg har aldrig indrømmet noget, men det her er så tåbeligt, at det vil jeg gerne indrømme!"

De var ligeglade med mit udbrud og sendte os ind i et af husene. Herfra blev vi råbt op en ad gangen og sendt ud for at blive henrettet. Mit navn kom også op, men jeg opdagede, at man havde stavet mit navn forkert, og det lykkedes mig at overbevise vagten om, at det ikke var mig. Vagten virkede ligeglad og sagde: "Det er uden betydning. Din tur kommer om lidt alligevel."

Dagen gik og vi var kun få tilbage om aftenen. Garanin kom ind i huset og sagde: "Normen er opfyldt for i dag, og I vil blive sendt tilbage til jeres lejr."

Den lille dal, Serpantinka, hvor den lille lejr med en enkelt række pigtrådshegn og fire små træhuse var placeret. I dag er der kun fangernes knogler tilbage. Foto: Jens Alstrup 2007.

Karp Aleksandrovich Pavlov, leder af Dalstroi under Den Store Terror 1937-39. Foto venligst stillet til rådighed af Magadans regionale museum.

Mindesmærket for ofrene i Serpantinka, der blev indviget den 22. juni 1996. Forfatteren var ved et tilfælde til stede ved ceremonien i allerforreste række. Foto: Jens Alstrup 2007.

Garanin da han selv er blevet arresteret. Det er en skrækslagen og forslået mand, man ser på billedet, men han ved bedre end de fleste, hvad der venter ham. Han fik, hvad han selv havde udsat tusinder for bortset fra, at han rent faktisk havde begået den forbrydelse, han blev anklaget for. Foto venligst stillet til rådighed af Magadans regionale museum.

Nedsmeltning af systemet

Udrensningerne var omfattende. Rationerne blev nedsat og politiske fanger blev forbudt at udføre specialistopgaver af enhver slags. Tilgangen af nye fanger svulmede, og på to år blev antallet af fanger i Kolyma fordoblet. Imidlertid øgedes guldproduktionen kun beskedent, og systemet var ved at falde helt fra hinanden.

En del har spurgt om det fornuftige i at transportere fanger til den anden side af jordkloden, blot for at henrette dem? Det er et godt spørgsmål og svaret er, at det gjorde man heller ikke før og efter Den Store Terror. I hvert fald ikke i Kolyma. Området var dødeligt for tusinder både før og efter Oberst Garanin, men de fleste fik leveret nogle års hårdt arbejde til regimet, før de lagde sig i graven.

Billedet var det samme i resten af Sovjetunionen i tiden under Jezjov fra 1937-39. Ingen følte sig sikre, og produktionen og hæren var ved at kollapse. Stalin trak i land og lagde hele skylden på ekcesserne på Jezjov, som blev udrenset og hen-rettet. Men terroren havde haft sit formål. Ingen kunne være i tvivl om, at uanset prisen for samfundet i øvrigt, ville Stalin til enhver tid være parat til at slagte hvem som helst og så mange som nødvendigt for at fastholde den fuldstændige kontrol over samfundet.

Udrensning i 1939 i Kolyma

Det samme skete i Kolyma. Pavlovs anonyme fremtræden red-dede ham, og han blev sendt til en anden post i GULAG-sy-stemet. Han døde langt senere af naturlige årsager og blev begravet som en hædret sovjetborger.

Så let slap Oberst Garanin ikke. Han blev arresteret og anklag-et for at have fremtvunget falske vidnesbyrd ved brug af tor-tur. Han erklærede sig skyldig, og man kan se på hans fange-billede, at han fik lov at prøve sig egen medicin. Egentligt en komplet sindssyg historie som nærmer sig det komiske, hvis ikke det var for de tusinder af uskyldige mennesker, der ud-gjorde kullissen for denne fortælling. Garanin blev selv sendt i lejrene i Ozerlag i Centralsibirien, hvor han omkom nogle få år senere. Endnu en sindssyg deltalje for Garanin var, at han posthumt blev rehabiliteret i 1950'erne som offer for politiske forbrydelser.

Næste: Anden Verdenskrig

Der blev angiveligt henrettet 10.000'er i Serpantinka, som lå nogle få km. fra Khatyngnakh, hvor Sevvostlag havde sit hovedkontor og jeg antager, at ovenstående historie udspillede sig i denne lejr. Jeg har informationerne om lejren fra pålidelige kilder, men egentlig dokumentation er, mig bekendt, endnu ikke tilvejebragt fra arktiverne. Det fortælles, at de lokale guldgravere har prøvet at udvinde guld fra den lille dal, man de kom hurtigt til at grave i et dybt lag af knogler og nægtede pure at fortsætte og det på trods af, at Serpantinka er det sidste urørte sted i et af de rigeste gulddistrikter i Kolyma. Dette kan i øvrigt også være en vandrehistorie, for der er ikke spor at se efter guldgravning i den lille dal (1996 og 2007).

Jeg har ikke set omtale af andre egentlige dødslejre i GULAG. Altså lejre bygget med det specifikke formål at dræbe mennesker.