|
Emnedag for skoler og gymnasier
|
Læseplanerne er stramme i skolerne og gymnasierne og derfor, er modulerne til emnedag eller emneuge opbygget fleksibelt, så tekster og emner kan tages op i den almindelige undervisning over en uge eller to op til afholdelse af foredrag og spørgetid.
Materialet bliver gennemgået med lærerne en eftermiddag før forløbet. Kompendium kan evt. fremsendes. Det er op til skolen selv at have en Copydanaftale og Kodaaftale om gengivelse og kopiering af materiale med ophavsret (musik, sangtekst, novelle, digt).
Kompendiet er opdelt i to. Et, hvor materiale med ophavsret er indeholdt, og et, hvor materialet tilhører Jens Alstrup og hvor skolen ikke skal betale anden afgift, end betalingen for emnedagen. I det følgende, fremgår materialet og emnerne:
Dramadokumentar
I kompendiet indgår en novelle af Varlam Shalamov. Stilen er meget minimalistisk og den er direkte chokerende. På den ene side er sproget avanceret, netop fordi det er så minimalistisk, og på den anden side er det nemt at forstå og derfor velegnet til både folkeskoler og gymnasier.
Shalamovs selvbiografiske noveller er prosa og ikke faglitteratur. Der er altså ikke tale om eksakt historie, hvilket er helt analogt med mange af de tv-programmer man kan se på f.eks. The Discovery Channel. Fra tv ved vi f.eks. i detaljer, hvordan Tut Ank Amon blev kronet og hvordan han talte med sin familie, men det er detaljer, som historikere intet kender til.
Den udvalgte novelle af Shalamov hedder "Cherry Brandy" (dansk titel) og omhandler Shalamovs forestilling om digteren Mandestams død i en af barakkerne. I materialet indgår også faktiske oplysninger om Mandelstam, nemlig et digt, kopi af hans arrestordre, kopi af hans dødsattest, samt billeder fra det sted, hvor han endte sit liv.
I materialet indgår også en enkelt side fra en anden historie fra Shalamov, der omhandler et flugtforsøg. Eleverne får kun denne ene side, men her fra skal de stille sig kritiske og spørge ind til vinkler, hvor på man kan søge at be- eller afkræfte sandfærdigheden i denne historie. Lærerkompendiet indholder bevismateriale.
En historie i musik og teater
I kompendiet er der musik af Vadim Kozin, Sovjetunionens mest populære tenor i 1930'erne, der blev sendt til Kolyma, hvor han optrådte på teatret i Magadan for fangevogterne om aftenen og sad i fangelejren for kunstere i dagtimerne. Kozin fik aldrig lov til at forlade Magadan, hvor han døde i 1994. På f.eks. Wikipedia, står der intet om årsagen til dette. Det gør der i lærerkompendiet og det skal give anledning til en diskussion om internettets lødighed, ud over, at eleverne også får indblik i en tragisk skæbne.
Nyttige idioter
Der er megen jagt på "Røde lejesvende" i dagens Danmark. Her kan man sige mange ting for og imod, og det gøres der mere end rigeligt. Derfor går kompendiet en anden retning og omhandler USA's vicepræsident Henry Wallaces besøg i Kolyma i 1944 og hans mildste talt meget positive bog om Kolyma og de torturbødler han mødte. F.eks. mente Wallace, at USA kunne lære meget af Kolymas leder og slagter, Ivan Nikishov.
Ville man sige det samme, efter mødet med en leder af en af nazisternes arbejdslejre? Kan ideologi gøre blind over for menneskelige ofre? Er det en undskyldning, at han ikke vidste besked? Er det en formildene omstændighed, at Wallace senere undskyldte sin uvidenhed? Er uvidenhed i det hele taget en legitim undskyldning?
Officiel og undergrundskunst
Om de nyttige idioter, indgår også propagandamateriale i tekst og billeder fra det officielle system og et enkelt udvalgt brev fra en fange i 1920'ernes Sovjetunionen.
Et andet spørgsmål melder sig. Vidste folk besked? En sang af Vladimir Vysotskij, Sovjetunionens mest populære visesanger i 1970'erne, viser, at nogen tydeligvist har vidst besked. Teksten er oversat og indholdet er fyldt med stærke, sproglige billeder. Og så er der et par malerier, malet af tidligere fanger, der viser den brutale virkelighed, sådan som de husker den.
Ofre eller mordere?
De fleste torturbødler gennem historien, har undskyldt sig med, at man handlede efter ordre, hvis nogen prøvede at stillede dem til ansvar. I Rusland er ingen blevet stillet til ansvar for ugerningerne i lejrene i Sovjetunionen, og Ruslands egentlige magthaver er endda tidligere KGB-oberst og ugerningerne forsvares endda fra allerhøjeste sted (Stalin var en stor politiker, lejrene var nødvendige for industrialiseringen osv.)
Derfor er det interessant, hvad jeg fik fortalt af de vagter jeg talte med i 2006 og 2007, for selvom vagterne officielt regnes for helte i deres land, så føler de sig også som "ofre".
Sammen med et enkelt af disse interviews, stilles materiale til rådighed fra personalearktiverne for fangevogterne, der viser flere facetter af dagliglivet som vagt og om den skæbne de har i dag.
Undervisningsforløb
Kompendiet er omfattende og behøver ikke blive brugt i sin helhed og evt. kan det bruges til gruppearbejde, hvor hver gruppe skal vælge et emne, som de kan debattere og spørge ind til på selve emnedagen.
Derfor skal forløbet aftales individuelt. Jeg foreslår, at forløbet afsluttes med en storrumsdebat, evt. med deltagelse af lokale politikere eller repræsentanter fra f.eks. Amnesty International.
Om selve materialet
Kompendier udleveres som PDF-filer og det er op til skolen eller gymnasiet, selv at afregne med Copydan og Koda for distribution og brug af materialet. Det skal dog tilføjes, at for hovedparten af materialets vedkommende, tilhører rettighederne foredragsholderen og er derfor ikke belagt med afgifter for rettighederne i forbindelse med nærværende arrangement.
Der findes masser af billeder af ham på internettet og flere af hans sange er også nemme at finde.
Denne label viser tydeligt, at det kulturelle lys udståler fra Sovjetunionen, der står som et fyrtårn og for at selv den bageste tumpe forstår det, så udståler lyset både som stjerne, stråler og radialer.
Grafik: Jens Alstrup
Krigen blev brugt igen og igen som undskyldning for Stalins forbrydelser. Spørgsmålet er, om Stalin ikke mere var medvirkende årsag til tragedien, end han var "frelseren"? Og kan man undskylde en despot, blot fordi han var mindre forbryderisk, end en anden despot? Og hvis ja, så var og er folk som Saddam Hussein, Augusto Pinochet og Robert Mugabe måske de rene helte?
Foto: Jens Alstrup
